Der er noget næsten magisk ved haven, når den på én og samme tid er smuk at se på og fyldt med mad, man kan spise. I mange generationer har vi adskilt nyttehaven fra prydshaven som to vidt forskellige verdener – køkkenhaven med sine rækker af grøntsager på den ene side af hækken og blomsterbedene med deres farverige pragt på den anden. Men denne skarpe adskillelse er ikke nødvendig, og den er faktisk heller ikke særlig klog. I højbedene kan de to verdener mødes og berige hinanden på måder, der både gavner planten, haven og den, der spiser.
Den engelske betegnelse “potager” dækker netop over dette begreb: en have, hvor det nyttige og det smukke er smeltet sammen. Ordet stammer fra det franske “jardin potager”, som blot betyder køkkenhave, men i dag bruges det om haver, hvor æstetik og produktion er ligeværdige mål. Tanken er gammel, men den er mere relevant end nogensinde i en tid, hvor mange af os har begrænset haveplads og ønsker at bruge den klogt og smukt på én gang.
Højbedene er det perfekte udgangspunkt for den spiselige prydhave. De tilbyder struktur og orden, en naturlig ramme for planlægning, og de løfter planternes verden op på et niveau, hvor vi kan nyde dem fuldt ud, både med øjnene og med ganen.
Hvad er en spiselig prydhave egentlig?
En spiselig prydhave er en have, der bevidst kombinerer prydplanter og nytteplanter i det samme bed. Det handler ikke blot om at plante en enkelt blomst ved siden af tomatstukkene som en eftertanke. Det drejer sig om en gennemtænkt tilgang, hvor farve, form, tekstur, højde og sæson spiller samme rolle i planlægningen som afgrødernes udbytte og smag.
I en vellykket spiselig prydhave er det svært at afgøre, om man ser en blomsterhave eller en køkkenhave, fordi svaret er begge dele på én gang. Blomster og grøntsager vokser side om side, klatrer op ad samme espalier, skaber kontrast og harmoni og gavner hinanden biologisk gennem hele vækstsæsonen.
Mange af de planter, vi traditionelt betragter som prydplanter, er faktisk spiselige. Og omvendt er mange af vores yndlingsgrøntsager og -urter utroligt smukke, når man giver dem plads til at udfolde sig æstetisk. En agurk kan klatre elegant op ad et gitter og danne en grøn mur. En rødkål med sine blå-violette blade kan fungere som en skulpturel prydplante i midten af et bed. En buket dild med sine fine, luftige blomsterhoveder er ikke bare smuk – den tiltrækker gavnlige insekter og smager fantastisk til fiskeretter.
Højbedet som ramme for skønhed og produktion
Højbedene har i de seneste år vundet enorm popularitet i danske haver, og det er der gode grunde til. De varmer hurtigere op om foråret, dræner bedre end flade bede, er nemme at arbejde i uden at bøje sig ned, og de giver en naturlig begrænsning, der gør planlægningen mere overskuelig. Men de har også en æstetisk fordel, som sjældent fremhæves nok: de skaber perspektiv og dybde i haven.
Et højbed på 30-40 centimeters højde løfter planternes verden op i øjenhøjde, når man sidder ned, og det betyder, at man kan nyde både blomsternes farver og grøntsagernes former på en helt anden måde end i et traditionelt jordbed. Når man derudover kombinerer blomster og afgrøder i det samme bed, opstår der en kompleksitet og rigdom i det visuelle udtryk, som et rent grøntsagsbed aldrig vil kunne matche.
Materialet i højbedet spiller også en rolle for det samlede udtryk. Et højbed i mørkt træ – fx ubehandlet lærketræ eller robinietræ – giver en varm og naturlig ramme, der fremhæver planternes farver. Et bed i cortenstål giver et mere råt og moderne udtryk, der fungerer godt med stærke farver og dramatiske planter. Granit eller natursten skaber en mere klassisk og tidløs atmosfære, der egner sig godt til den romantiske potager-stil med mange blomster og slyngede vækster.
Planlæg med farver, former og sæsoner
Planlægningen af den spiselige prydhave starter ikke med et frøkatalog, men med et stykke papir og en fornemmelse for, hvad du vil have ud af haven. Vil du have en have domineret af varme farver – rødt, orange og gult? Eller foretrækker du det kølige spektrum med blåt, lilla og hvidt? Ønsker du en romantisk og frodig have med mange forskellige planter, der vokser ind i hinanden? Eller en mere ryddig og struktureret have med klare linjer og tydelige kontraster?
Farveteorien, som vi kender fra kunstverdenen, gælder i høj grad også i haven. Komplementærfarver – farver, der ligger over for hinanden i farvehjulet, som orange og blåt eller rødt og grønt – skaber dynamik og liv. Analoge farver – farver, der ligger ved siden af hinanden i farvehjulet, som gult, orange og rødt – skaber ro og harmoni.
I en spiselig prydhave kan du arbejde med disse principper ved at kombinere fx orange tagetes med blå salvie og grønne porrer. Eller du kan plante røde beder ved siden af lilla-blå lavendel og sølvgrå karry-urt. Farvekombinationerne er uendelige, og det sjove er, at mange af de naturlige farver hos grøntsager – de dybe røde og lilla nuancer i rødkål og rødbede, den intense gule i squash-blomster, det friske grønne i salatblade – er mindst lige så smukke som mange prydblomster.
Former og teksturer er mindst lige så vigtige som farver. En have med kun runde former mangler spænding, og en have med kun spidse, lodrette former mangler ro. I et vellykket bed finder man begge dele: den brede, rundede form af en grønkålsplante ved siden af de smalle, lodrette stængler af purløg eller forårsløg. De store, strukturerede blade på en ærteranke ved siden af de fine, delikate blade på en koriander.
Sæsonplanlægning er en kunst for sig. En spiselig prydhave skal gerne have noget at byde på fra det tidlige forår til den sene efterår. Det kræver, at du tænker i lag og i tid: hvad blomstrer hvornår, hvad kan høstes hvornår, og hvordan sikrer du, at der altid er noget smukt og noget spiseligt at glæde sig over?
De blomster, der fortjener en plads i grøntsagsbedet
Ikke alle blomster hører hjemme i højbedet, men mange gør, og nogle af dem er endda decideret gavnlige for grøntsagernes vækst og sundhed.
Tagetes – den velkendte afrikansk-mexicanske blomst med sine orange og gule blomsterhoveder – er en af de mest nyttige blomster i et grøntsagsbed. Den udsender en stærk duft fra sine blade og rødder, der afskrækker mange skadedyr, herunder bladlus og nematoder. Den er utroligt nem at dyrke, blomstrer fra juni til frost og kræver næsten ingen pleje. Spis blomsterne i salaten, de smager let krydret og fugleagtigt.
Nasturtium, på dansk blomsterkarse, er en anden uundværlig plante i den spiselige prydhave. Den klatrer, hænger ned over kanten af bedet eller breder sig ud som en farverig tæppe i orange, gult og rødt. Blomsterne er fuldt spiselige og har en mild, peberagtig smag, der passer perfekt i salater, på smørrebrød eller som pynt på retter. Bladene kan spises som krydderurt. Nasturtium tiltrækker bladlus, hvilket måske lyder som en ulempe, men det betyder, at bladlusene samler sig på nasturtium i stedet for på dine tomater – og at mariehønsene finder vejen til bedet.
Borage, på dansk hjulkrone, er en fantastisk plante, der ikke er nær så velkendt, som den fortjener at være. Den vokser hurtigt til en kraftig plante med store, ru blade og de smukkeste himmelblå, stjernefomede blomster. Blomsterne er spiselige og smager let som agurk. De er fantastiske frosset inde i isterninger til sommerdrinks eller som dekoration på desserter og salater. Borage tiltrækker desuden bier i store mængder, hvilket gavner hele havens bestøvning.
Calendula, også kaldet morgenfrue, er en klassiker i den biologiske have. De orange og gule blomster er utroligt robuste, blomstrer næsten utrætteligt fra forsommer til frost og er kendte for deres svampe- og skadedyrsafvisende egenskaber. Blomsterne er spiselige og bruges traditionelt til at farve og smage retter med. Brug de friske kronblade i salater, supper og retter, der har godt af et strejf af let bitterhed og en smuk gul-orange farve.
Kornblomsten er måske den smukkeste af alle de blomster, der hører hjemme i den spiselige have. Den intense blå farve er næsten umulig at finde andre steder i planteverdenen, og blomsterne er fuldt spiselige. De kan bruges som dekoration i salater og på kager, de tiltrækker bier og sommerfugle, og de er vilde og skøre på en måde, der giver det mest ordentlige bed en lethed og naturlighed.
Lavendel fortjener en særlig omtale. Den er primært en prydbusk, men den er også en medicinplante, en køkkenurt og et insekttiltrækningskraftværk. Lavendelens sølvgrå blade og de blå-lilla blomsteraks tilbyder en kontrastfarve og -form, der passer perfekt til røde og orange grøntsager og blomster. Brug blomsterne til at parfumere sukker, bag dem ind i kager og brød, eller drys dem over salater for en blomsteragtig, let krydret smag.
Grøntsager og urter, der er for smukke til at gemmes
Det er ikke kun blomster, der kan bidrage til den æstetiske dimension af den spiselige prydhave. Mange grøntsager og urter er så smukke, at det ville være synd at behandle dem som rene nytteafgrøder.
Regnbuespinat, også kaldet Swiss chard eller mangold, er en af de mest spektakulære planter i en have. De store, glinsende blade kan være grønne, gule, orange, røde eller hvide, og stilkene lyser op i de samme farver. En gruppe regnbuespinat i midten af et højbed fungerer som et farverigt blomsterbed, og tænk på, at du kan spise det hele. Bladene smager som spinat og kan bruges på samme måde, stilkene kan tilberedes som asparges.
Rød savoykål og rødkål er skulpturelle planter med en stærk, dramatisk form og en blåviolet farve, der er sjælden i planteverdenen. De vokser langsomt og er med i bedet i mange måneder, hvilket giver dem en stabiliserende rolle i den æstetiske komposition. De hænger godt sammen med orange og gule blomster.
Bronzefennikel er en af de mest elegante planter, man kan have i et højbed. De fine, fjerformede blade i en bronzerød-grøn nuance bevæger sig i det mindste vindpust, og planten vokser op til 150-180 centimeters højde, hvilket giver bedet en vertikal dimension. Den er en favorit hos havernes mest gavnlige insekter, og den smager naturligvis af anis og er fantastisk i fiskretter, salater og som garnitur.
Artiskok er en plante, der hører til i de store haver med rigeligt plads, men en enkelt plante i et bredt højbed kan være et absolutte prydstykke. De store, sølvgrå blade med deres arkitektoniske form er markante og smukke fra det tidlige forår. Blomsterne – hvis man altså lader dem blomstre frem for at spise dem, mens de er unge – er enorme, blå-lilla tidselforme, der er blandt de smukkeste i planteverdenen.
Urter som basilikum, koriander, dild og isop er alle smukke planter, der kan bruges til at fylde hullerne i kompositionen. Basilikum i den lilla sort ‘Genovese Violetto’ er næsten for smuk til at bruge i køkkenet. Isop med sine blå blomster er en bibetræner og smager krydret og lidt bittert, perfekt til vildtretter og tunge saucer.
Samplantning som strategi for smukke og sunde bede
Samplantning – på engelsk companion planting – er praksissen med at plante bestemte planter ved siden af hinanden for at gavne hinandens vækst, skræmme skadedyr væk eller tiltrække gavnlige insekter. I den spiselige prydhave er samplantning ikke bare en biologisk strategi, men også en æstetisk mulighed.
Den klassiske “Three Sisters”-kombination fra de nordamerikanske urfolks have er et smukt eksempel. Majs, bønner og squash plantes sammen, og de hjælper hinanden: majsen giver bønnerne noget at klatre op ad, bønnerne binder kvælstof i jorden og gavner de andre to, og squashens store blade dækker jordens overflade og holder på fugten. Tilføjer du en fjerde søster i form af blomsterkarse, har du et komplet, selvbærende og smukt bed.
Tomater og basilikum er en anden klassisk makker, der viser det dobbelte potentiale i samplantning. Basilikum siges at forbedre smagen af tomater og at afskræmme visse skadedyr. Men kombinationen af de røde tomater, der hænger i klaser over de grønne, blanke basilikumblade, er i sig selv en visuel fryd.
Roser og hvidløg er en kombination, der bruges i mange potager-haver. Hvidløg plantes tæt ved rosernes rødder og siges at afskrække bladlus og svampeangreb. Visuel er kombinationen af de robuste, elegante roser og de spidse, blågrønne hvidløgsblade på én gang elegant og rustik.
Vertikal dimension og klatreplanter
Et højbed er pr. definition allerede hævet over jordniveau, men du kan tilføje yderligere højde ved at integrere gitre, pinde, stager eller pergolakonstruktioner direkte i eller bag bedet. Klatreplanter udnytter den vertikale dimension og tilføjer en dramatisk og frodig dimension til det visuelle udtryk.
Ærter er måske de mest elegante af alle klafregrøntsager. De slyngede ranker, de fine blade og de spraglede blomster er smukke fra det øjeblik, de spirer frem. Blomsternes farver varierer fra hvide til pink til violette afhængigt af sorten, og de efterfølges af bælgene, der er i sig selv dekorative. Sukkerærter og snapærter kan spises direkte fra planten, og de er en fryd for both øje og smagsløg.
Prydkål og slyngede perillasorter kan bruges som klatreplanter i bedet og tilføjer dramatik og farve. Men allerbedst er måske de blomstrende bønneplanter. Ildlerbønnen med sine knaldrøde blomster og de efterfølgende røde bælge er spektakulær. Den blomstrer i august og september, når mange andre planter begynder at se slidt ud, og den tiltrækker kolibrier i haverne i sydligere lande og hos os humlerne i store mængder.
Agurker er underudnyttede som klafreplanter i den dekorative have. Lad dem klatre op ad et smukt gitter, og du vil opdage, at de gule blomster og de grønne frugter i alle størrelser er overraskende smukke. Minagurker og cocktailagurker er bedre til dette formål end de store slags.
Jordens forberedelse og plejen af det kombinerede bed
Den gode jord er fundamentet for alt, hvad der vokser i et højbed, og det er ikke anderledes, fordi du kombinerer blomster og grøntsager. De fleste blomster og grøntsager trives i en næringsrig, veldrænet jord med en pH-værdi mellem 6 og 7.
Et klassisk blandingsforhold for højbedsjord er en tredjedel god kompostjord, en tredjedel havejord og en tredjedel mosetørv eller perlite til at lette og forbedre drænagen. Tilsæt gerne en god portion modnet kompost og en håndfuld granuleret havegødning, og du er godt i gang.
Vanding i den spiselige prydhave kræver en smule opmærksomhed, fordi blomster og grøntsager kan have lidt forskellige behov. Tomater og squash ønsker en dyb, regelmæssig vanding, mens lavendel og tagetes foretrækker tørrere forhold. Tricket er at lægge den tørketålende planter i den ene ende af bedet, der dræner hurtigst, og de mere vandkrævende i den ende, der holder bedst på fugten. Et drypsystem gør livet langt lettere og sikrer en mere ensartet vanding.
Gødning bør gives regelmæssigt til grøntsager, der er store producenter, som tomater, agurker og kål. Brug en flydende tomatgødning eller lignende produkter med et højt indhold af kalium, som fremmer blomstring og frugtudvikling. Vær forsigtig med for meget kvælstof til blomster og urter, da det fremmer blade på bekostning af blomster.
Lugning og vedligeholdelse er en nødvendighed, men i den smukke have kan det gøres med en vis glæde. Et tæt plantet bed med mange forskellige
